Partnerships som metode til success. Hvordan gør man lige det, og hvad betyder det egentligt?

Af Kate Maria Vinther, Founder & CEO.

Det optog mig allerede i 2012, to år efter jeg havde foundet Det Lærende Fængsel. Her ramte realiteten mig, hvor svært det er, at gøre en NGO bæredygtig. Det burde det simpelthen ikke være.

I Danmark, er opfattelsen ofte og stadig, at Ngo`er er sådan nogle organisationer der får penge af staten og sommetider af private fonde, hvis organisationen er så heldig at have råd til professionelle fundraisere og andre konkrete kompetencer. Typisk er de også båret af frivillige og det er fantastisk og meget værdifuldt et godt stykke af vejen. Mest hvis det kan skabe værdi for begge parter. Men skal man udvikle, en bæredygtig NGO, og her mener jeg både ift. at omsætte projekter og koncepter som reelt og lav praktisk skaber værdi for mennesker og samfund er vi nødt til at retænke NGO modellens organisering og kulturelle tankesæt.

De fleste evolutions processer starter vel med at, en eller flere personer opdager noget de mener, bør gøres bedre, mere retfærdigt og bæredygtigt. Herefter bliver der tænkt tanker. Tankerne bliver mere og mere strategiske fordi de begynder at blive forbundet, som en bro, med de elementer, der i sammenhæng, skal skabe værdien.

Efter at have studeret hvordan andre gjorde forskellige steder i Europa, skrev jeg efterfølgende, på min LinkedIn profil og det er ved at være lang tid siden;

”Et af mine mål er, at bidrage med at inddrage sociale iværksættere, almindelig iværksættere og frivillige, som en del af løsningen til fremtidens velfærds udfordringer. Jeg vil presse på for nye alliancer mellem organisationer som DLF og kommercielle virksomheder. Det på baggrund af at vi alle, i samfundet er forbundet, på den ene eller anden måde.

Gennem årene har den danske CSR dagsorden intensiveret sit fokus på, at gøre social ansvarlighed til et strategisk forretningsområde. Et slags parameter, i stedet for en filantropisk add-on. Vi skal fortsætte denne form for udvikling. For ved at gå fra, at gøre sociale ansvarlige løsninger til et supplement, til måske endda at blive – virksomhedens kerneforretning, vil bestræbelserne på at udvikle og drive bæredygtige forretninger blive en større succes, med mange bundlinjer.”​

Dette skriv og hensigten var både målrettet private virksomheder og organisationer som DLF.

Det har taget tid, med at få CSR begrebet og dem der kommunikerede det, væk fra den akademisering der desværre ofte har dominerede CSR begrebet i flere år og i værste fald forplumrede forståelsen for hvor mange muligheder vi har med CSR. Her tænker jeg mest på den erfaring vi har fået, i DLF, ved at starte ud med CSR initiativer, for at komme videre frem til Shared Value Partnerships.

I DLF har vi fra starten arbejdet med lav praktiske CSR initiativer. Det har været alt fra, at få stillet lokaler og kontorhold til rådighed, til at få professionelle, frivillige og konkrete kompetencer stillet til rådighed i forhold til bestemte opgaver og udfordringer. Naturligvis med klare afstemninger omkring værdi og tid for begge parter. Altså sådan at begge parter har fået noget ud af indsatsen.

Det har også skabt grundlag for Shared Value Partnerships på baggrund af, at parterne har lært noget om hinandens brancher, kultur og forskellige måder at kommunikerer på. Eksempelvis er der opstået nye forretningskoncepter og tillid fordi parterne allerede har arbejdet sammen om en opgave og derfor kender hinandens metoder og kompetencer, hvilket betyder, at vi hver især ofte ikke skal ud på markedet og søge kompetencer og ydelser vi ikke kender.

Det her med at brancher arbejder på tværs og sammen er betydelig mere komplekst, end først antaget. Og jeg mener kommercielle, offentlige og NGO brancher med vidt forskellige fokus på værdi, kultur og måder at kommunikerer på. Men der er meget at vinde ved Shared Value Partnerships. Det kræver dog at hver især sætter sig videns mæssigt godt ind i de brancher man gerne vil arbejde sammen med og slår ørene ud ved forhandlingsbordet.

I DLF har vi skruet endnu mere op for strategien omkring Shared Value Partnerships og vil fremadrettet arbejde med Femtrinsmodellen, et parameter for hvordan vi måler værdien af sociale partnerskaber. Et socialt partnerskabs succes afhænger nemlig af, om vi kan se det gør en forskel og skaber værdi, på flere bundlinjer. Det kan vi med Femtrinsmodellen.

Shares 0

Skriv et svar