50.000 unge uden uddannelse eller job. FGU-reformen godt i gang. Men ved FGU-reformisterne hvem de unge er og er der fokus på deres virkelighed?

FGU er målet om at forbedre grunduddannelse for 50.000 unge uden uddannelse og/eller job. Målet satte regeringen med et bredt flertal d. 13. oktober 2017. Aftalen formulerer en ny uddannelsespolitisk målsætning. Regeringen mener det er en ambitiøs målsætning, som afspejler en politisk ambition for alle unge i højere grad skal være rustet til at være herre i eget liv og indgå på arbejdsmarkedet og i samfundslivet, enten ved at have en uddannelse, være i uddannelse eller have fast tilknytning til arbejdsmarkedet. 

 

FGU REFORMEN GODT PÅ VEJ. ELLER ER DEN?

 

Når man laver en Google søgning, eller bevæger sig ud i noget mere grundig research, er det meget svært at finde konkrete beviser på Uddannelsesministeriets slogan ” De unge skal i centrum, så de kan komme godt videre efter grundskolen og blive chauffør i deres eget liv.” Det der tværtimod falder i øjnene er; Politiske forlig, kommunale budgetter, konflikter mellem lærernes organisationer, KL og andre personalegrupper, teoretikere versus praktikere og meget mere af den slags der på ingen måde handler om netop denne unge målgruppe og et stort HVORFOR de hænger på kanten af samfundet. 

Det er som om der stadig hersker en holdning til, at disse unges problemer og udfordringer metode vis kan løses ved at komme i uddannelse og der ved ind på arbejdsmarked. I mange kommuner mener man, at det grundlæggende er forbindelse til arbejdsmarked og uddannelse der skaber mening og værdi samt gavner målgruppes mentale/psykiske og sociale problemer. Der er dog meget ny forskning og undersøgelser både i Danmark og EU der modbeviser denne holdning og det forkert fokus på rækkefølgen af de indsatser der kan være med til at skabe succes for lige netop denne gruppe unge og FGU-reformen.

At blive ”herre i eget hus” handler først og fremmest for disse unge om noget eksistentielt. Om at finde sin identitet. Finde ud af hvad eksempelvis uafhængighed, værdighed og udvikling betyder for at værdisætte sig selv og sætte sig selv i spil i forhold til samfundslivet. 

FOKUS PÅ MÅLGRUPPEN

Hvis vi skal indfri ambitionerne, især disse unges, bør vi først og fremmest begynde med et HVEM er disse unge og HVORFOR hænger de på kanten af samfundet.

Mange af de 50.000 unge kommer fra ressourcesvage og forsømte baggrunde. Men det er interessant nok ikke kun fra ressourcesvage familier med lave indkomster. Der er også unge fra mellemklassen og familier med høje indtægter. Eksempelvis er der i forholdt til FGU-målgruppen registreret mellem 4,9 % – 8,5 % unge fra nordsjællandske kommuner.

Alle unge har værdi og er store potentielle ressourcer. Der har faktisk aldrig været så mange veluddannede og kompetente unge som nu er godt på vej.  Samtidig og paradoksal nok er der en stigning af unge der har forskellige slags mentale og psykiske lidelser. De risikerer at ende i sårbare situationer, der kan blive en sundheds truende tilstand langt ind i deres voksen tilværelse.

Ifølge Euro State er der en voksende tendens til Europæernes negative mentale og psykiske sundhedstilstand. Hvor der i andre Europæiske lande er nogenlunde fordeling mellem unge og voksnes tilstand er det især unge i Danmark der er mest repræsenteret i denne negative status. Det er unge voksne i alderen 16-34, der mest sandsynligt vil blive påvirket, med de unge kvinder overrepræsenteret. Depression og angstlidelser sammen med narkotikamisbrug er de mest udbredte årsager til mentale og psykiske problemer, ifølge Statens Institut for Folkesundhed. 

Målt i gode år af menneskeliv er depression den mest negative lidelse i Danmark. I alt lider 200.000 danskere af depression, 200.000 mennesker har angstlidelser og 200.000 mennesker har stof- og missionsproblemer (Statens Institut for Folkesundhed, 2010).

Det overordnede ansvar for social forandring, interventioner og ydelser til disse unge med mentale og psykiske problemer er delt mellem Sundhedsministeriet og Børne og Socialministeriet.

Det kan derfor vække underen at Uddannelsesministeriet ikke har involveret disse ministerier i organiseringen og udviklingen af FGU-reformen. Undervisningsministeriet har etableret en interesse følgegruppe der løbende skal bidrage med dialog og viden mellem Uddannelses ministeriet og aktørerne. Den gruppe har ingen repræsentanter for mental og psykisk sundhed.

Det FGU-reformisterne bør være meget opmærksom på er, at denne ungegruppe har fået denne negative status af mange forskellige årsager. Det betyder på ingen måde at de unge ikke kan skabe værdi for sig selv og deltagelse i samfundet. Men det der kan tillægges størst betydning er, at der kommer det rigtige fokus på HVEM de unge er, HVORFOR deres mentale og psykiske sundhedstilstand er negativ og HVORDAN vi helt lavpraktisk, i samarbejde med de unge selv, får vendt deres negative status. 

”DET SKAL KOMME FRA DIG SELV”

“Det skal komme fra dig selv” siger mange af de 50.000 unge piger og drenge fra FGU-målgruppen. Disse unge får ikke mange chancer for at værdisætte sig selv, trods dyre hjælpeprogrammer og reformer I det danske uddannelsessystem

De unge oplever et stift offentligt system med en uoverstigelig labyrint af skiftende offentlige medarbejdere og uklare roller og ansvar. Vores støtteprogrammer er dyre, utilstrækkelige, ikke praktiske, og de unge er ikke relateret til dem. De oplever paradoksalt nok, at det ansvar der kræves af dem, bliver de i samme moment frataget.

Disse 50.000 unge kæmper med forskellige mentale og psykiske udfordringer. Derfor er det offentlige labyrint system og svage kommunikationsniveau mellem de unge og dem i både uddannelses og offentlige systemer et stort no go. De unge har først og fremmest brug for at finde frem til sig selv via læring om selvdisciplin, selvværd og struktur. Og ved at højne deres refleksionsevner som kan læres via kommunikationsmetoder og selv refleksion over deres adfærd. Når de får muligheden for at sætte sig selv i spil, vil lærerne og andre tætte aktører omkring de unge opleve en lang større glæde, motivation og drive i forhold til at nå de fælles mål omkring FGU-reformens ambitioner. 

HOLDE SIG TÆT TIL PROBLEMET OG DE UNGE – HVORDAN?

FGU-processen bør holde tæt forbindelse med ung målgruppen og alle involverede partnere og stakeholders hele vejen igennem reformperioden. Når en udfordring, et problem eller social intervention skal løses, er det mest vigtigste at finde ud af; HVEM er det der har en udfordring/problem, HVAD præcis er deres udfordring/problem og HVILKE metoder, strategier og samarbejdes partnerskaber/ stakeholder bør anvendes og sættes i spil. Og sidst men ikke mindst, stort niveau af strategisk involvering af konkrete partnere, med de unge i centrum og som medspillere.

Theory of Change kan være en metode strategi til en sådan ikke helt ukompliceret proces med mange partnere og stakeholder involveret. Theory of Change er en forandringsteori med et empirisk grundlag for enhver social intervention. Metoden er i stand til at lokaliserer de virkelige problemer, med en proces, der gør det mere klart at beskrive missionen mere specifikt, samt beskrive mellemliggende mål der kan redegøre for FGU – reformens langsigtede mål. Det sammen med et matrixsystem som giver mulighed for at måle og demonstrerer fremskridt og holde fokus. Et fokus alle er klar på og forstår.

Vi lever i en tid med overvældende informations flow, nye læringsteknologier, mange forskellige sociale medier hvor vi kan forbinde os til rigtig mange mennesker. Trods det er det stadig ekstremt svært for mennesker at sætte sig ind i den andens sted. At forstå det andets menneskes livssituation.

Gør FGU – reformisterne det? Forstår de denne unge målgruppes virkelighed?

Shares 0

Leave a Reply